Københavns åbne Gymnasium – KG er et stort gymnasium beliggende i Valby, tæt på Sydhavnen. Du kan vælge mellem en 3-årig STX uddannelse eller en 2-årig HF uddannelse.
Vi har et levende musikliv med blandt andet afholdelse af en stort opsat musical, et tydeligt engagement i bæredygtighed, gode rammer for sportselever og elever med scenekunstneriske interesser og mange andre gode muligheder for at være en del af fællesskabet gennem skolens mange udvalg.
Studieretninger STX
Naturvidenskabelige studieretninger
- Matematik A – Bioteknologi A – Fysik B
- Matematik A – Fysik B – Kemi B
- Biologi A – Kemi B
Samfundsfaglige studieretninger
- Samfundsfag A – Matematik A (- Informatik C)
- Samfundsfag A – Engelsk A (- Naturgeografi C)
Læs mere
KG åbner døren til en spændende fremtid for naturvidenskabelige elever. Vi fokuserer på bæredygtig teknologi og løsning af klimaproblemer. Vores studieretninger kombinerer forskellige fag og tilbyder praktisk læring både i laboratorierne og gennem samarbejde med eksterne partnere. Og med vores partnerskoler i Milano og Pavia åbner vi op for internationale eventyr.
Læs mere
Hvis man vælger Samfundsfag A – Engelsk A er det muligt at have bæredygtighedstonet studie. Læs mere om det her.
På KG’s samfundsfaglige studieretning udforsker vi den dynamiske verden omkring dig på en både spændende og praktisk måde. Vi dykker ned i brændende emner som klimaforandringer, ligestilling og økonomisk vækst både lokalt og globalt. I sociologi går vi i dybden med, hvordan samfundet former vores identitet gennem teorier og livlige samtaler med lokale borgere. Politik åbner dørene til forståelse af magtspil og konflikter både hjemme og ude, mens økonomi udfordrer os til at jonglere med ressourcer og forstå de drivkræfter, der former vores verden. Hos os på KG bliver du ikke blot en tilskuer, men en aktiv deltager i at forme den fremtid, du ønsker at se.
Sproglige studieretninger
- Engelsk A – Fransk fortsætter A – Samfundsfag B
- Engelsk A – Tysk fortsætter A – Samfundsfag B
Musikalske studieretninger
- Musik A – Engelsk A
- Musik A – Matematik A – Informatik C
Læs mere
På KG’s sproglige studieretninger bliver du en verdensborger af ord og kultur. Uanset om du vælger Engelsk A med Fransk fortsætter A eller Engelsk A med Tysk fortsætter A, åbner vi dørene til en verden fyldt med sprog og spændende oplevelser. Du vil mestre ikke kun talesprog, men også skriftsprog og kulturel forståelse, hvilket giver dig en unik evne til at kommunikere på tværs af grænser og forstå forskellige samfund. Gennem dynamisk undervisning, der spænder fra klassisk litteratur til moderne medier som blogs og film, udfordrer vi dig til at tænke kritisk og engagere dig aktivt i verdenssprog og samfundsforhold. Fra spændende studierejser til møder med unge fra hele kloden, får du mulighed for at bruge dine sprogfærdigheder i virkeligheden. Hos os på KG bliver du en sand ekspert i ord og kultur.
Læs mere
På KG vil du opleve et musikmiljø, der ikke bare uddanner, men inspirerer og udfordrer. Gennem tre år dykker du ned i din musikalitet gennem sammenspil, korsang og avanceret musikteori, alt sammen med fokus på at skabe dine egne unikke arrangementer – selv hvis du ingen erfaring med musik har. Vores aktiviteter, herunder besøg på Den Rytmiske Højskole og årlige optrædener på vores Åben Scene, sætter gang i din kreativitet og bliver skræddersyet efter dine behov. Vores topmoderne musik- og dansehus, Bassen, er dit kreative hjem, hvor du kan forme og forfine din musik. Og når Musik A – Engelsk A-studieturen rammer London’s Lambeth College, åbner det dørene til en verden af musikalsk samarbejde og performance. Uanset hvilken kombination du vælger, bliver du på KG en del af en dynamisk fusion mellem det humanistiske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige, hvor kreativitet og læring går hånd i hånd.
Fagpakker HF
Samfundsfag B – Psykologi C
I samfundsfag arbejder du med…
forskellige holdninger til, hvordan samfundet skal se ud, og forklaringer på, hvorfor mennesker har forskellige muligheder i samfundet og i deres liv. Vi arbejder fx med integration, politik, kriminalitet og velfærd.
I psykologi arbejder du med…
at forklare, hvorfor mennesket føler, tænker og handler, som det gør i forskellige situationer. Vi arbejder fx med barndom, udfordringer i ungdomslivet, motivation og ondskab.
I samarbejdet mellem samfundsfag og psykologi har vi…
har vi fx fokus på, hvordan børn og unge med forskellige udfordringer kan understøttes, men også modarbejdes af det miljø og det samfund, de er en del af.
Her kan du se mere om, hvordan fordelingen af fag er henover de to år.
Biologi B – Psykologi C
I biologi arbejder du med…
hvordan alt levende (mennesker, dyr, naturen) er opbygget, og hvordan det levende fungerer i samspil med det omgivende miljø. Forsøgene i faget har dig i centrum. Vi arbejder fx med motions indvirkning på mennesket, kroppens opbygning og funktion, DNA og gener, samt evolution.
I psykologi arbejder du med…
at forklare, hvorfor mennesket føler, tænker og handler, som det gør i forskellige situationer. Vi arbejder fx med barndom, udfordringer i ungdomslivet, motivation og ondskab.
I samarbejdet mellem biologi og psykologi har vi…
har vi fx fokus på, hvordan børn og unge med forskellige udfordringer kan understøttes, men også fx fokus på, hvordan en barndom med problemer og svigt kan påvirke menneskets biologi og muligvis føre til psykiske lidelser.
Her kan du se mere om, hvordan fordelingen af fag er henover de to år.
Matematik B – Erhvervsøkonomi C
I matematik arbejder du med…
at beskrive forskellige sammenhænge matematisk. Du arbejder med at opstille matematiske modeller for fænomener i samfundet og naturvidenskaben. Hvordan beskriver man f.eks. befolkningsudvikling eller prisændringer for fødevare? Du lærer at lave og læse statistiske undersøgelser, og du bliver bedre til at argumentere med matematik.
I erhvervsøkonomi arbejder du med…
at forklare, hvilke muligheder en virksomhed har for at opnå succes, og hvordan man vurderer en virksomheds styrker og svagheder. Vi arbejder meget med eksempler og cases om firmaer, fx Apple’s strategi, ledelse, regnskaber og marketing.
I samarbejdet mellem matematik og erhvervsøkonomi…
har vi fx fokus på økonomiske mål, og hvordan disse kan forstås ud fra et matematisk og erhvervsøkonomisk perspektiv.
Her kan du se mere om, hvordan fordelingen af fag er henover de to år.
Se hvilke muligheder din uddannelse lukker op for her
Fag og valgfag
Valgfag STX
Kunstnerisk valgfag, GF/1.g
I grundforløbet (GF) og 1.g skal elever følge et kunstnerisk fag efter eget valg. Elever, der vælger en musikalsk studieretning, har musik A som kunstnerisk fag. Ansøgere og GF-elever, der ønsker at vælge en musisk studieretning, anbefales derfor at vælge musik C som kunstnerisk valgfag i grundforløbet.
- Billedkunst C
- Design og arkitektur C
- Dramatik C
- Mediefag C
- Musik C
Valgfag på C-niveau
- Astronomi C
- Billedkunst C
- Dans C
- Design og arkitektur C
- Dramatik C
- Erhvervsøkonomi C
- Filosofi C
- Informatik C
- Innovation C
- Latin C
- Mediefag C
- Musik C
- Musik og lydproduktion C
- Naturgeografi C
- Psykologi C
Valgfag på B-niveau
For at vælge et valgfag på B-niveau er det en forudsætning, at du har afsluttet faget på C-niveau inden valgfagets opstart.
- Biologi B
- Dramatik B
- Fysik B
- Idræt B
- Mediefag B
- Naturgeografi B
- Psykologi B
- Religion B
- Samfundsfag B
Valgfag på A-niveau
For at vælge et valgfag på A-niveau er det en forudsætning, at du har afsluttet faget på B-niveau inden valgfagets opstart.
- Engelsk A
- Fransk fortsættersprog A
- Fysik A
- Kemi A
- Matematik A
- Tysk fortsættersprog A
Grundforløbet STX
De første tre måneder af din gymnasietid er grundforløbet.
I grundforløbet har du dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, idræt, dit kunstneriske valgfag samt AP (Almen sprogforståelse) og NV (Naturvidenskabeligt grundforløb). Grundforløbet afsluttes med eksamen i AP og NV.
I løbet af september vil du på studieretningsdage få præsenteret de forskellige studieretninger. I oktober vælges studieretning, og studieretningsklaserne starter omkring 1. november.
Valgfag HF
Valgfag for 1.HF
På første semester følger alle hf-elever enten idræt C eller et kunstnerisk på C-niveau
- Billedkunst C
- Idræt C
- Mediefag C
Valgfag for 2.HF
I 2.hf skal eleverne vælge mellem en af følgende valgfagspakker:
- To valgfag på C-niveau
- Et valgfag på B-niveau (som eleven har afsluttet på C-niveau)
- Tysk som fortsættersprog på B-niveau (for elever, der har afsluttet folkeskolen med tysk som fremmedsprog)
Valgfag på C-niveau
- Astronomi C
- Billedkunst C
- Design og arkitektur C
- Dramatik C
- Erhvervsøkonomi C
- Filosofi C
- Fysik C
- Informatik C
- Innovation C
- Mediefag C
- Musik C
- Psykologi C
Valgfag på B-niveau
- Biologi B
- Billedkunst B
- Idræt B
- Kemi B
- Matematik B
- Mediefag B
- Naturgeografi B
- Religion B
- Samfundsfag B
- Tysk som fortsættersprog B
Studieture
2HF tager på studietur i efteråret og 2g i foråret. Studieturen er bæredygtig, hvilket betyder, at alle rejser med tog eller bus. De to lærere, der rejser med, sammensætter det faglige program, da målet er at give eleverne en alsidig faglig indsigt.
Det praktiske:
- Egenbetaling 4500 kr for STX-rejsen og 2500 kr for HF-rejsen
- Læs om retningslinjer for studieture her
Lektiecafé
Hver tirsdag og torsdag fra 15.00-16.30 kan man læse lektier i KG’s egen lektiecafé i lokale 109 og 111. Den er altid bemandet af søde lærere og elever, der står klar til at hjælpe med både lektier, afleveringer og eksaminer i alle fag. Har du brug for en eftermiddagssnack, er der sørget for tomatsuppe, småkager og te. Lektiecaféen er et trygt forum, hvor du kan stille alle de spørgsmål, du vil, og hvor fordybelse og arbejdsro danner rammerne for selvstændig læring.
Prøver og eksamen
Der afholdes prøver i løbet af året og eksamen i december, maj og juni. Prøver og eksamen er obligatoriske, og der er en række procedurer og regler, du som elev skal være opmærksom på. Dato, tidspunkt og lokale findes i lectio. Hold dig løbende orienteret i lectio, da der kan ske ændringer. Mødetid er mindst 30 min før prøvens start. Ved sygdom skal du hurtigst muligt ringe til skolens kontor på 36 46 33 50.