Kemi

I kemi kan du glæde dig til at forstå verden omkring os på et helt nyt niveau – kemi er nemlig meget mere end formler og molekyler. Forestil dig f.eks. at kunne forklare, hvorfor din yndlingsmad smager godt, hvordan et mobiltelefonbatteri virker, eller hvordan vi kan lave bæredygtigt plastik. 

I kemi arbejder vi med sjove og spændende forsøg, hvor du selv eksperimenterer med forskellige stoffer, og ser hvordan farver ændrer sig, gasser bobler op, eller krystaller formes. I laboratoriet opdager og lærer du ny viden – måske endda noget ingen andre før har lagt mærke til! Kemi er også en disciplin, hvor du lærer at tænke kritisk, at stille spørgsmål og finde logiske svar gennem forsøg og beregninger.

På KG indgår Kemi på B niveau i alle de naturvidenskabelige studieretninger og kan tilvælges på A-niveau i 3g.