Informatik
I informatik kan du glæde dig til at undersøge, hvordan apps og IT påvirker dig og samfundet omkring dig. Du lærer, du hvordan de IT-systemer, du interagerer med hver dag, fungerer, samt hvordan du kan påvirke andre gennem IT.
I informatik arbejder vi med emner som IT-sikkerhed, virksomheders brug af dine personlige data samt med design, der får mennesker til at gøre ting, helt uden at de lægger mærke til det. Vi arbejder projekt- og produktorienteret, hvor man i grupper arbejder med at udvikle konkrete apps og IT-produkter. Informatik er et kreativt fag, hvor du slipper fantasien løs og udfolder dine ideer i håndgribelige produkter. Du skal hverken kunne programmere eller være god til matematik, men du skal være nysgerrig på verden, og synes det er spændende at påvirke den gennem IT.
I løbet af året besøger vi virksomheder og får indblik i arbejdet som IT-professionel, f.eks. inden for IT-sikkerhedsområdet. På KG tilbydes informatik som valgfag på C-niveau på STX og HF. Faget er obligatorisk på de samfundsfaglige- og musikalske studieretninger, som har matematik på A-niveau.