Filosofi
I filosofi kan du glæde dig til at diskutere dilemmaer, du møder i dit eget liv og i samfundet generelt: Er det rimeligt, at Google overvåger mig på internettet? Hvis jeg er fri, hvorfor går jeg så i den samme slags tøj og hører det samme musik som mine venner? Er en pige en pige og en dreng en dreng? Er mennesker mere værd end naturen? Hvad er egentlig ”naturen”? Kan en computer tænke?
Kan du blive optaget – måske endda provokeret – af den slags spørgsmål? Så kan du diskutere dem i filosofi.
I filosofi arbejder vi med klassiske filosofiske spørgsmål som:
Kan man sige, at en handling er moralsk god eller dårlig? Hvad er frihed? Hvordan bliver et samfund retfærdigt? Hvad er kritisk tænkning? Vi undersøger filosoffers svar på sådanne spørgsmål. Og vi diskuterer, om vi kan acceptere filosoffernes svar, og vi anvender dem til at forholde os til dilemmaer i vores almindelige liv.
Faget har fire emner, som vi kommer forbi: Etik, politisk filosofi, livs- og menneskesyn og viden/sandhed. De emner kobler vi med forskellige mere nære eller aktuelle emner, som eksempelvis: aktiv dødshjælp, overvågning, økonomisk omfordeling, kønssyn/ligestilling, klimakrise, kunstig intelligens eller konspirationsteorier.
På KG udbydes folosofi som valgfag på c-niveau på STX og HF.