Åbent hus 12. januar kl. 19 og 17. januar kl. 10

Elever i skoven

Talentaktiviteter

Vi har en række tilbud til elever, der ønsker at dykke yderligere ned i deres interesse eller at styrke den viden de brænder for. Om det er interesse i samfund, innovation, videnskab, IT, matematik, sprog, musik, drama, natur, bæredygtighed eller noget helt andet, har du på KG mulighed for at møde ligesindede, der vil dyrke netop det med dig. 

Nogle talenter motiveres gennem udfordrende konkurrencer, andre trives med ro til faglig fordybelse, mens andre igen nyder hyggelige sociale rammer, hvor deres interesse kan komme til udtryk. 

Vi giver mulighed for, at alle talenter kan finde et tilbud, der passer til dem, så de udover den faglige pakke, de får med fra timerne, kan udfolde deres særlige interesse og passion.

I 1.g og 1.HF har man udover de lokale events, der kommer på skolen, mulighed for at deltage i DM i lyrik/novelleskrivning, være med i Akademiet for Samfundsengagerede Unge, Akademiet for talentfulde Unge, Matematikkonkurrencen Georg Mohr, de naturvidenskabelige OL- konkurrencer samt DM i Science.

I 2./3.g og 2. HF udvides paletten med mulighed for at undervise lokale folkeskoleelever gennem Videnskabsklubben, tage på en række forskellige matematik-, programmerings- eller science camps. Der er en årlig IT-camp kun for piger, samt fortsat deltagelse i de mange nationale og internationale konkurrencer. Til slut har alle elever også mulighed for at skrive deres SSO eller SRP-opgave i samarbejde med et universitet.

Der bliver afholdt talentsummit 2 gange årligt, hvor man kan videndele og blive inspireret til talentaktiviteter, hvis man er nysgerrig og vil udvikle faglige og studietekniske kompetencer. Er du interesseret i at blive særligt opdateret og få tilsendt talenttilbud samt være med til summits, så skriv til skolens talentvejledere Vivian (vld@kg.dk) og Jens (jeb@kg.dk) for at blive medlem af KGs talentudviklingsgruppe “mørkegrønne elever”.