KGs rektor gennem 21 år, Anne-Birgitte Rasmussen, går på pension

Anne-Birgitte udtaler i den forbindelse “Det har været en svær beslutning at sige farvel til KG, men jeg har valgt at gøre det, fordi jeg er overbevist om, at KG er inde i god udvikling. Jeg glæder mig til at følge KG fra sidelinjen, og jeg er sikker på, at medarbejderne og eleverne sammen med en ny rektor kan gøre gymnasiet endnu bedre i fremtiden.” 

Bestyrelsesformand Martin Vinæs Larsen udtaler i den forbindelse: “Vi er meget kede at miste Anne-Birgitte som rektor. Hun har gjort et kæmpe arbejde med at udvikle gymnasiet, og hun har en stor del af æren for, at KG nu står stærkt på alle fronter. Mangfoldighed, bæredygtighed og professionalisme gennemsyrer i dag alle dele af skolens virke. Det gælder også oprettelsen af Ajax Københavns Sportsgymnasium, som i 2020 blev en integreret del af gymnasiet. Anne-Birgitte efterlader et stærkt gymnasium.  Vi er derfor også overbevist om, at vi kan finde en ny rektor, der kan være med til at fastholde og styrke vores position som et attraktivt og nytænkende Københavnergymnasium, hvor der er plads til alle.” 

Spørgsmål omkring ansættelsesprocessen for den nye rektor kan stiles til Martin Vinæs Larsen på mvl@ps.au.dk.