Den virtuelle forældrekonsulation ligger i umiddelbar forlængelse af de virtuelle forældremøder med klassens klasselærer. Det er muligt at booke samtaletider á 10 min. varighed fra kl. 19:40 frem til kl. 21:50, hvor den sidste samtaletid ligger.
BEMÆRK AT DER ER TILMELDINGSFRIST SØN. D. 28/2.
Når du/I tilmelder dig/jer til dette års virtuelle forældrekonsulation, så anbefaler vi at I anvender elevens KGmail (som er koblet op på Google Apps). Når I booker en tid hos en lærer, så oprettes der automatisk en begivenhed i elevens Google Calendar, hvori I også finder det specifikke link til det specifikke Google Meet, som I skal bruge til den pågældende samtale.
Tryk på den ønskede lærers navn, og tryk frem til den 2. marts ved at bruge pillene i venstre hjørne, så åbner der sig et kalenderoverblik over ledige samtaletider. I er velkomne til at booke tider hos flere lærere, men book kun tid, hvis I finder det nødvendigt, da det samtidigt kan blokere for andre elevers mulighed for at samtale med netop den lærer.