Prøver og eksamen
Der afholdes prøver i løbet af året og eksamen i december, maj og juni.
På stx er der 10 eksaminer i løbet af din gymnasietid og herudover termins- og årsprøver.
Som afslutning på grundforløbet i 1g afholdes eksamen i AP og NV i uge 43/44. De øvrige
prøver afgøres ved udtræk, dog er der obligatorisk prøve i skriftlig dansk og i
studieretningsprojekt (SRP).
På HF afsluttes alle fag med en eksamen. I december afsluttes de kreative fag for 1.HF og
kultur/samfundsfag for 2.HF. Alle øvrige eksaminer er i maj-juni.
Prøver og eksamen er obligatoriske, og der er en række procedurer og regler, du som elev skal være opmærksom på. Overtrædelse af eksamensreglerne kan medføre sanktioner og bortvisning fra den pågældende prøve/eksamen.
Oversigt
- Mødetid
- Sygdom
- Eksamensregler
- Skriftlig eksamen
- Mundtlig eksamen
- Hjælpemidler
- ExamCookie
- Snyd
- Klager
- Særlige prøvevilkår
- Relevante links
Mødetid
Dato, tidspunkt og lokale for prøver og eksamen vil fremgå af lectio. I maj offentliggøres sommereksamensplanen. Hold dig løbende orienteret i lectio, da der kan ske ændringer.
Mødetid er senest 30 min før prøvens start. Ved skriftlige eksaminer skal du sidde på din
plads med de tilladte hjælpemidler klar til prøve senest 20 min før eksamensstart. Ved
mundtlig eksamen skal du melde din ankomst til gangvagten.
Hvis du kommer for sent eller udebliver fra en eksamen, har du ikke krav på at komme til
den pågældende prøve. Ring til skolen på 36 46 33 50, og henvend dig på kontoret, så snart du kommer. Ledelsen afgør, om du kan komme til eksamen. Hvis du kan komme til
eksamen, forlænges prøvetiden ikke.
Sygdom
Ved sygdom skal du hurtigst muligt ringe til skolens kontor på 36 46 33 50. Du skal kontakte din læge samme dag og få en lægeerklæring, som du skal aflevere til kontoret som dokumentation, senest tre hverdage efter eksamen. Du betaler selv for lægeerklæringen. Du vil blive indkaldt til sygeeksamen.
Eksamensregler
For at kunne deltage i eksamen skal de formelle krav til opgaver, porteføljer eller lignende,
der ligger til grund for eksamen, være opfyldt.
Skriftlig eksamen
Når du møder op til skriftlig eksamen, skal du vise billed-ID og krydses af hos vagten.
Herefter skal du finde din plads. Der vil være bordkort med dit navn og elevnummer.
Du må have pc, tilladte hjælpemidler, skriveredskaber og mad og drikke på dit bord. Din
mobil skal være tændt og på lydløs med forsiden opad. Den skal ligge på dit bordkort med
forsiden opad. Vagten har ret til at tjekke, at den er funktionsdygtig. Prøven starter når prøvematerialet uddeles.
Når prøven er i gang, er det ikke tilladt at kommunikere med hinanden eller omverden, at låne ting af hinanden eller forlade lokalet. Ræk hånden op, hvis du vil tale med en eksamensvagt. Toiletbesøg er tilladt efter aftale med eksamensvagt, men ikke under delprøver. Man må kun rejse sig, når en eksamensvagt har givet lov. Ved prøver skal du aflevere i lectio. Ved eksamen skal du aflevere i pdf-format i netprøver.
Tjek altid, at du uploader det rigtige dokument. Tilkald en eksamensvagt, der skal godkende aflevering af din besvarelse. Du må ikke forlade lokalet den sidste halve time af eksamen og aldrig uden aftale med vagt. Delprøver uden hjælpemidler skrives i hånden og afleveres på papir.
Mundtlig eksamen
Ved mundtlig eksamen skal du krydses af hos gangvagten og aflevere din mobiltelefon, som skal være tændt og på lydløs. Vagten har ret til at tjekke, at den er funktionsdygtig.
Den mundtlige eksamen går i gang, når du har trukket dit spørgsmål. Ved nogle eksaminer
er der fælles forberedelse, hvor flere sidder i samme lokale med en vagt. Du må ikke
kommunikere med de andre.
Ophold på gangene er kun tilladt umiddelbart før eksamen.
Hjælpemidler
Det er dit ansvar at vide hvilke hjælpemidler, der er tilladte til de enkelte eksaminer. Spørg
din lærer, hvis du er i tvivl. Til alle eksaminer gælder, at din besvarelse/præsentation skal
være dit eget selvstændige arbejde. Under eksamen må du hverken give eller få hjælp.
Dette kan medføre bortvisning fra den pågældende prøve.
Din computer er dit ansvar. Sørg i god tid inden eksamen for at dit udstyr er i orden, at de
relevante programmer virker, og at du har de relevante tilladte hjælpemidler.
Alle fysiske hjælpemidler er tilladt medmindre der for den enkelte prøve er fastsat
begrænsninger.
Som udgangspunkt skal alt digitalt materiale downloades og opbevares lokalt på din pc.
Dette gælder fx egne noter, opgaver og dokumenter.
Internettet må bruges til upload af opgaver, brug af ordbog og materiale, der på forhånd er
aftalt og står i undervisningsbeskrivelsen, fx i-bøger eller andre internetressourcer, der ikke kan downloades.
Det er ikke tilladt at åbne eller arbejde i skybaserede dokumenter, som fx Google drev eller Onedrive. De relevante dokumenter skal downloades.
Det er ikke tilladt at bruge oversættelsesprogrammer eller kunstig intelligens/AI som fx
ChatGPT. Det er ikke tilladt at bruge mobiltelefon. Overtrædelse af regler for brug af internet kan medføre sanktioner og bortvisning fra den pågældende prøve.
ExamCookie
Under skriftlige prøver og eksamen er det obligatorisk at bruge skolens it-netværk og have
monitoreringsprogrammet examcookie kørende. Det er dit ansvar at bruge skolens it-
netværk, og at examcookie er installeret og kører. Examcookie skal være installeret inden
prøverne. Det startes inden prøvens start, og det skal være aktivt uafbrudt, indtil
afleveringen er gennemført. Examcookie tager skærmbilleder af din computer under prøven med forskelligt mellemrum, og sender derudover løbende information om procesliste, nykopieret tekst og billeder i computerens clipboard, programmer der anvendes i front på computeren og URL-adresser anvendt under prøven.
Examcookie virker kun i tidsrummet for din prøve. Læs mere her.
Det betragtes som et forsøg på snyd, hvis ikke examcookie er installeret og kører under hele prøven.
Snyd
Besvarelse/præsentation skal være dit eget selvstændige arbejde. Plagiat og brug af kunstig intelligens/AI og oversættelsesprogrammer er ikke tilladt. Hvis du skaffer eller giver
uretmæssig hjælp eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises du fra den pågældende prøve. Prøven kan aflægges i næste termin. Hvis der efter prøven konstateres snyd, tildeles karakteren -3 og en skriftlig advarsel.
Klager
Klager skal være skriftlige og begrundede. Klager kan omhandle eksaminationsgrundlaget
(spørgsmål, opgaver og lignende), prøveforløbet eller bedømmelsen. Du skal sende din
klage til rektor senest to uger efter bedømmelsen er blevet kendt.
Når klagen er behandlet, får du svar om klagen afvises, du tilbydes ny bedømmelse
(skriftlige prøver) eller ny prøve.
Særlige prøvevilkår
Der gælder særlige prøvevilkår for elever med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller andre tilsvarende specifikke vanskeligheder. Det er din læringsvejleder, der vurderer dit behov.
Relevante links
Eksamensbekendtgørelse
Karakterbekendtgørelse
Klageprocedure
