Bestyrelsen er rigtig glade for at kunne annoncere, at Christine Lehn-Schiøler er ny rektor på Københavns åbne Gymnasium.
Christine har over 20 års erfaring fra gymnasiesektoren og kommer fra et job som rektor på HTX Roskilde. Christine er uddannet cand.mag i dansk og engelsk og har en masteruddannelse i generel ledelse af gymnasier fra SDU.
Christine starter som rektor d. 1. november 2023.
“Jeg føler mig virkelig privilegeret, og jeg glæder mig til at blive en del af en skole med en fantastisk fællesskabsånd – fuld af dygtige, musikalske, kreative, engagerede, atletiske, samfundsdeltagende elever og medarbejdere. KG har i mine øjne hele pakken i forhold til både værdier og kompetencer, og jeg glæder mig så meget til at lære alle at kende og blive en del af skolen.” siger Christine.
Bestyrelsensformand Martin Vinæs Larsen udtaler i den forbindelse: “Vi er i ansættelsesudvalget og i bestyrelsen enormt glade for, at Christine har sagt ja til at blive rektor på Københavns åbne Gymnasium. Med Christines brede ledelseserfaring og hendes åbne og inddragende ledelsesstil samt hendes værdimæssige ståsted er vi sikre på, at hun er den rette til at videreføre den positive udvikling, skolen har været i de sidste mange år til gavn for alle vores elever. Vi ser frem til at arbejde med alt det, KG kan, sammen med den nye ledelse, de dygtige medarbejdere og ikke mindst eleverne, så vi sammen kan skabe en fantastisk gymnasie- og HF-tid for alle elever på KG.”
På bestyrelsens vegne,
Martin Vinæs Larsen
Bestyrelsesformand