Brand og brandalarm
Der er slukningsudstyr i alle science-lokaler, på gangene, i idræt og på lærerværelset. Opdager du ildebrand, skal du kontakte en lærer/ansat, der orienterer kontoret. Alle klasser går roligt til boldbanen.
Der er brandøvelser et par gange om året.
Edulife
I Edulife kan du dele dokumenter og samarbejde med din lærer, dine klassekammerater og din arbejdsgruppe. Edulife er en del af Google, og som elev på KG har du derfor en google-mail, et google-drev og en google-kalender tilknyttet. Du kan se dit skema i din google-kalender.
Læs mere om, hvilke tjenester mm., der er aktiveret for dig i Google.
Elevatornøgle
Er du kommet i en uheldig situation, så du ikke kan gå på trapper, kan du låne en nøgle til elevatoren. Du skal henvende dig til teknisk serviceleder Mikkel Nøhr Holm mik@adm.kg.dk. Han har kontor i stueetagen, lige efter kantinen.
Forsikring
KG har ingen forsikringer, der dækker dig eller dine ting. Du skal derfor selv sørge for forsikringer, både her på KG og når du er på studietur.
Fravær og sygdom
Du får fravær når du ikke er tilstede til undervisningen. Hvis du er fraværende i enkelte moduler, kan du skrive en fraværs årsag i Lectio, så dine lærere og din læringsvejeder kan se, hvorfor du er fraværende.
Hvis du bliver syg skal du ringe til skolen og sygemelde dig dig om morgenen mellem 8.00-8.30 på tlf.: 36 46 33 50.
Hvis dit fravær bliver for højt vil du blive indkaldt til en samtale med din læringsvejleder.
Hjertestarter
I et glasskab overfor kontoret hænger KG’s hjertestarter, som er tilgængelig i skolens åbningstid.
Internet
Elever, lærere og medarbejdere har adgang til det trådløse netværk SKOLENET på KG. Login er [UNI-login]@kg.dk. Kodeordet er det samme, som du bruger til UNI-login.
Lectio
I Lectio kan du se dit skema og dine lektier, og du kan se og aflevere dine opgaver.
Oasen
På toppen af KG ligger byens lækreste klasseværelse. Med udsigt over tegltagene kan du få spire til at gro, lave biologiøvelser – eller øve verber – og måske endda få jord under neglende. Der er træer, buske og små planter, drivhuse og masser af frisk luft.
Alle hold skemalægges, så de af og til kan nyde tagetagen i undervisningen.
Ordensregler
Se KG’s ordensregler under Filer.
Ringetider
Din skoledag er inddelt i moduler. KG’s ringetider er:
Kl. 8.00-9.30 – modul 1
Kl. 9.40-11.10 – modul 2
Kl. 11.50-13.20 – modul 3
Kl. 13.30-15.00 – modul 4
Rygning
Skoletiden på KG er røgfri.
Fra den 31. juli 2021 er røgfri skoletid for elever et lovkrav på alle ungdomsuddannelser. Røgfri skoletid betyder, at der ikke må ryges, dampes eller snuses i skoletiden, heller ikke selvom man forlader skolens område i løbet af dagen.
Studiekort
Kort efter den årlige fotografering vil kontoret lave et studiekort til dig. Det skal du bruge for at kunne dokumentere, at du er elev på KG, fx. til festerne. Studiekortet er gyldigt i al den tid, du går her.
SU
Du skal selv søge SU via minSU.
Du kan altid tale med SU-vejleder Noomi eller Kathja på kontoret.
Læs mere om SU her.
Træningslokale
Du kan bruge træningsrummet ved idræt efter aftale med din idrætslærer. Det er gratis.
Åbningstid
Skolen er i udgangspunktet åbent kl. 7:15-17:30.
Kontoret er åbent dagligt kl. 7:45-15:00.
Øvelokaler
Brænder du for musikken? Så kan du låne vores musiklokaler efter skoletid og øve dig med dit band eller alene. Du skal aftale det med din musiklærer.