Mord i Milano

– Musical på KG i uge 6 (2020)

Vi er stolte af igen i år at kunne præsentere en forrygende KG-musical, som vises i uge 6.

Musicalen er udarbejdet og udført af 130 KG-elever: Musikere, sangere, skuespillere, dansere, stort kor, manuskriptforfattere, instruktører, scenografi-gruppe, lys- og lydfolk og PR-gruppe.

I forestillingen kombineres dans, musik og skuespil i et elevproduceret show spækket med god underholdning og musik fra en bred vifte af genrer, og mange af numrene vil kunne genkendes.

Mord i Milano poster

Inspireret af krimiforfatteren Agatha Christie, foregår forestillingen i 80’ernes Milano, hvor Fashion Week skal til at begynde. Blodet flyder på catwalken og selveste hovedværket er blevet stjålet. Panikken stiger, og to detektiver bliver hidkaldt til at finde den skyldige, før pressen griber ind og ødelægger showet. De to detektiver møder et festfyrværkeri af spøjse og hemmelighedsfulde karakterer. De skal grave igennem mistænksomme motiver for at finde den skyldige og redde Fashion Week.

Resultatet af det hårde arbejde ligger på et højt niveau, og de fysiske rammer med bl.a. professionelt lys og lyd vil være med til at give dig en stor teateroplevelse.

Vi glæder os til at vise Mord i Milano:

Forpremiere: Mandag d. 3. februar 2020 kl. 19.30 – køb billet
Premiere: Tirsdag d. 4. februar 2020 kl. 19.30 – køb billet
(bemærk – der er KG-folkemøde inden premieren)
Forestilling: Onsdag d. 5. februar 2020 kl. 19.30 – køb billet

Forestilling: Torsdag d. 6. februar 2020 kl. 19.30 – køb billet

På gensyn – fra alle KG’s musicalelever!