Velkommen til KG

Velkommen til en hverdag fyldt med alt det, et gymnasium kan give og kan gøre. Lige meget hvad du kommer med af drømme og forventninger, vil du møde noget der er anderledes end det, du forestillede dig. For på KG handler det om, at du hver eneste dag møder fag, lærere, kammerater, oplevelser og udfordringer, der gør dig dygtigere.


Lærerne og fagene er det naturlige omdrejningspunkt for hverdagen på KG, og du vil møde lærere, der er optaget af og interesseret i at du lærer mest mulig og udvikler dig selv gennem de faglige udfordringer. Og du vil opleve, at der vil blive lyttet til dig og at du får mulighed for at præge valg af emner og forløb i undervisningen

På KG er der mange muligheder for at dyrke dine særlige interesser eller finde nye interesser omkring undervisningen. Det kan være bæredygtighed, globale interesser, idræt, grønne planter, bier og honning, madlavning, spil eller fester – eleverne har en masse udvalg for alt dette – og nye kan startes, hvis du selv kommer med en god ide. Jeg håber, du vil finde dig godt tilrette på KG og at du vil finde ud af, at alle lærere som elever glæder sig til at lære dig at kende.

Mulighederne er mange – vi glæder os til at se dig på KG.

Venlige hilsner, rektor Anne-Birgitte Rasmussen

Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på noget omkring KG, så er du altid velkommen til at skrive til mig på ar@adm.kg.dk eller skrive mig en sms på 3022 9573.