KØBENHAVNS ÅBNE GYMNASIUM      SJÆLØR BOULEVARD 133      36 46 33 50      kg@adm.kg.dk

Projekter

Du er her

Læringsprojekter på KG

På KG udvikler vi altid vores undervisning for at blive ved med at forbedre elevernes læring. Det betyder at vi nærmest hvert år har gang i et eller flere projekter, hvor undervisere arbejder sammen om forskellige læringsprojekter. Her kan du læse lidt om hvad vi har bedrevet i løbet af de seneste par år indenfor ny skriftlighed, audiovisuel læring og karakterfrihed i 1g:

Ny skriftlighed

I skoleåret 2015-2016 deltog KG med en projektgruppe på seks lærere i netværksprojektet 'Faglighed og Læring' i samarbejde med en forskergruppe fra SDU, bl.a. Ellen Krogh, Nikolaj Elf, Peter Hobel og Torben Spanget. I alt deltog elleve gymnasiale uddannelsessteder i projektet. Målet var at undersøge hvordan skriftligt arbejde, herunder igangsættelse af opgaver og især brugen af forskellige former for feedback, i praksis foregår og fører til læring. 

Vi arbejdede sammen om at undersøge et elev-perspektiv i følgende situationer og kontekster:

1.     Peer-response: at elever hjælper hinanden med at give, forstå og bruge feedback. Du kan se mere om Peer-response her.

2.     Portfolioskrivning i google-doks: at den enkelte elev fører en logbog over undervisningens indhold, læringspointer og refleksioner. Du kan læse mere om portfolioskrivning her.

3.     Faglig facebook: at klassen samlet set anvender facebook som elektronisk platform, især som optakt til undervisningen, som en slags 'synlig' og producerende lektielæsning.

Helt overordnet fandt vi ud af at mangfoldige former for skrivning i det hele taget styrker læringen, og at elever godt kan indgå i feedback-kredsløb når de først har fået lidt træning i det. Underviseren skal udover det faglige indhold tænke på at skabe rammer og kultur for det skriftlige arbejde i en klasse.Du kan se mere om faglighed og skriftlighed her.

Året efter gentog vi den eksplorative arbejdsform i vores eget projekt: 'Skriv og Lær på KG' hvor omkring tyve lærere deltog.
 

Audiovisuel læring

Audiovisuel læring er et didaktisk princip udviklet af en gruppe lærere på Københavns åbne Gymnasium. Kort fortalt består audiovisuel læring i at lærere og elever opprioriterer audiovisuelle produkter for at tilegne sig læring på en anden måde end mere konventionel undervisning kan tilbyde. Formålet med audiovisuel læring er, at engagere og motivere en gruppe elever fagligt, som ofte kan have vanskeligt ved at blive fagligt engageret ved andre typer undervisning. Dog uden at man tilsidesætter de elever, der ikke kæmper med denne udfordring. Formålet er også at arbejde med andre evalueringsformer end karaktergivning og i langt højere grad have fokus på formativ evaluering. Formålet er endvidere, at eleverne træner deres egen refleksionsevne i fht. deres læringsprogression, således at de selv er i stand til at sætte sig faglige mål.
Derudover ønsker vi også at øge elevernes innovative kompetencer og arbejde med deres digitale dannelse. Endelig er formålet også, at fastholde og øge den faglige og sociale trivsel hos eleverne. Følg med i denne blog og læs mere om audiovisuel læring.

Elementer
Audiovisuel læring består af fire elementer, som herunder vil blive præsenteret nærmere. Slutteligt vil der være en række links til eksempler på hvordan de forskellige elementer kan se ud i praksis.

Audiovisuelle produktioner
I alle elevernes stamklassefag konverteres et par skriftlige opgaver til audiovisuelle produktioner, som kan have mange forskellige former. F.eks. en filmet fysikrapport, et nyhedsindslag om politiske partier i samfundsfag, et filmatiseret digt i dansk, instruktionsvideo i opgaveformalia i historie etc. I tillæg kan ordinære skriftlige afleveringer være suppleret af en lille elevvideo, hvor fremgangsmåden, metodiske overvejelser, begrebsafklaringer etc. kan uddybes. Her kan du se en aflevering fra mediefag.

Vlogging/Videorefleksion
Det andet element består af elev-vlogs, hvor eleverne selvreflekterer til deres webcam om deres læring. Disse vlogs fungerer primært som formativ selvrefleksion, hvor eleverne vurderer deres egne styrker og svagheder i de forskellige fag. Derudover vurderer de også de forskellige arbejdsformer de afprøver, og hvilke af disse, der giver det bedste faglige udbytte.Vlogsne fungerer som en logbog, som eleverne gentagne gange vender tilbage til for at følge deres egen faglige progression. Se eksempel på videoreflektion her.

Peer Response
Hvordan øger man elevernes bevidsthed om, hvilke faglige kompetencer der er væsentlige ved bedømmelse af et produkt? Man kan som lærer selvfølgelige fortælle det, men ved at eleverne selv undersøger det og bedømmer disse kompetencer, øges sandsynligheden markant for, at eleven kan gennemskue og tilegne sig kompetencerne Det tredje element er derfor peer response, som vi i en årrække har arbejdet med på Københavns åbne Gymnasium. Peer response består af, at eleverne evaluerer og giver hinandens produkter feedback. De vurderer f.eks. deres klassekammeraters danske stil og skal derefter forklare klassekammeraten hvad i opgaven der fungerer godt, og hvad der kan forbedres. Ved at sætte sig i lærerens sted som bedømmer, lærer eleverne hvilke kriterier der lægges vægt på ved bedømmelse. Derved bliver de i højere grad i stand til at forbedre f.eks. deres analytiske niveau

Videobaseret lærerfeedback
Alle lærere kender den fornemmelse af, at de rettelser/noter man skriver i marginen ikke bliver benyttet af eleverne fordi de dels har fokus på deres karakter, eller fordi eleverne ikke vender tilbage deres afleveringer igen. Derfor består det sidste element af videobaseret lærerfeedback. Her giver læreren videofeedback på elevernes afleveringer, hvor eleverne modtager rettelserne/noterne på en video, hvor læreren og opgaven ses samtidig. Ved denne metode er der større mulighed for at konkretisere og uddybe hvad eleverne gør godt, eller hvad de skal ændre, end hvis det var traditionelle kommentarer i marginen af en tekst. Denne videofeedback vender eleverne tilbage til gentagne gange og skal forholde sig til, således at de kan følge deres egen faglige progression.

Se Christian give feedback på en aflevering i engelsk.

Her giver Carsten feedback på en aflevering i mediefag.

Foreløbig resultater og erfaringer
De audiovisuelle produktioner motiverer og engagerer en langt bredere gruppe af elever end mere konventionelle opgaver. Afleveringsprocenten for audiovisuelle produktioner er højere end for konventionelle afleveringer. Eleverne er i højere grad ansvarlig for tekstproduktionen og andet materiale til brug for dem selv og deres klassekammerater. Vlogging-delen bidrager til større klarhed om deres egen faglige indsats, deres eget faglige niveau, styrker og svagheder, samt inden for hvilke områder eleverne skal styrke deres indsats for at forbedre deres faglige niveau. Eleverne har også mulighed for at uddybe og forklare sig, da det foregår mundtligt. Derudover fungerer vlogging også som et godt redskab til mundtlig eksamenstræning, da eleverne her øver sig i at tale fagligt, bl.a. ved at definere begreber og tale om metodiske overvejelser etc.

Den øgede indsats i fht. peer response resulterer i at feedback- og feedforward-kulturen hos eleverne styrkes. Kriterier for en god opgave/aflevering/produktion står klart for langt de fleste elever. At opøve bedømmelseskompetencerne hos eleverne gavner dem i deres næste produkter. Den faglige og sociale tillid blandt eleverne opleves generelt højere end i andre sammenlignelige klasser. Eleverne oplever videofeedbackdelen som personlig, nærværende og mere vedkommende end skriftlig feedback. En bredere gruppe af elever benytter videofeedbacken sammenlignet med skriftlig feedback. Lærerteamet oplever også at feedbacken hyppigere anvendes af eleverne end hvis den var skriftlig. Lærerteamet oplever endvidere, at det er nemmere at danne sig et overblik over, hvor de enkelte elever befinder sig fagligt, da man har adgang til alle elevernes produktioner gennem året.  Alle elever aktiveres. Læreren ser og hører alle elever - også de stille. Vi oplever også at elevernes faglige progression foregår hurtigere end vi tidligere har oplevet.

Elevernes kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer opøves. De er vant til at “være på” og graden af modvillighed og generthed er markant lavere end i sammenlignelige klasser. De bliver digitalt dannede elever.

Du kan få links til flere eksempler på audiovisuel læring her.

Karakterfri i 1g

I skoleåret 2016/17 har Københavns åbne Gymnasium afviklet et projekt hvor en 1g klasse blev holdt karakterfri i fire forskellige fag. Formålet var at skabe en læringsorienteret klassekultur i en science-klasse. Science-klassen var udvalgt på baggrund af erfaring med karakter-kulturer i tidligere science-klasser, hvor det ofte handler om tal og præstation, hvorfor at lærerens skriftlige kommentar betyder mindre, og der er et stort fokus på karakterer fremfor hvad man rent faktisk har lært. I fagene dansk, engelsk, samfundsfag og idræt skulle eleverne derfor arbejde med andre feedbackmetoder end de karakterbaserede.

Fokusområder
Projektet omfattede en klasse-del og en fag-faglig del, hvor de involverede lærere udnyttede deres dobbeltrolle som klassens teamlærere og faglærere.
På klasse-basis skulle eleverne udfylde et spørgeskema der fik eleverne til at reflektere over hvad der skaber en god gymnasieelev. På baggrund af skemaet har eleverne efterfølgende været til elev-samtaler med klassens teamlærere, hvor der blev fulgt op på denne elevrolle. I fag-faglige sammenhænge har der været fokus på elevudvikling, fagligt og læringsmæssigt. Her er det formativt blevet uddybet hvilke egenskaber den enkelte elev besad, samt hvad der fremadrettet krævedes for at øge elevens faglige og læringsmæssige niveau. Ved at udelade karakteren har eleverne altså ikke skullet forholde sig til et tal på et stykke papir, men i stedet kun forholdt sig til refleksioner vedrørende hvad den enkelte kan, de udviklingsmuligheder den enkelte har, og hvordan man kan nå sine mål.

Projektets fund
I projektet vurderede de involverede lærere, at der var to væsentlige resultater.

Det vigtigste fund var at elevernes forståelse for hvad der krævedes for at udvikle sig indenfor det enkelte fag, var markant øget i forhold til normalt. Eleverne kunne med brug af faglige termer forklare hvad de skulle arbejde med, hvilket er usædvanligt i forhold til klasser med traditionel karaktergivning, hvor elever ofte ønsker en uddybning af en karakter, men ikke efterfølgende kan huske, hvad de rent faktisk skal arbejde med. Forskellen var størst i forhold til den faglige del, men primært fordi de i forvejen havde en fornuftig idé om hvad der krævedes for at være en god elev rent læringsmæssigt.

Det andet fund var en erkendelse af at et fremtidigt karakter-projekt kræver en involvering af alle klassens fag. Det at eleverne fik karakterer i andre fag end de fire involverede, betød at de indbyrdes i klassen stadigvæk sammenlignede sig med hinanden karaktermæssigt. Det lagde lidt en dæmper på udviklingen af læringsmiljøet i klassen, og betød frustrationer for nogle elever, i forhold til et ønske om at få karakterer i de fire sidste fag, som de håbede på kunne løfte deres generelle gennemsnit. 

Kontaktpersoner på KG:
Carsten Iskov Kopp - ci@kg.dk
Christian Korsgaard - ck@kg.dk

Thomas Strømberg - ts@kg.dk 

 

 

Nyhedsbreve
Nyhedsbrev maj 2016 tir, 05/03/2016
michael kors handbags michael kors handbags clearance michael kors handbags on sale
michael kors handbags michael kors handbags clearance michael kors handbags on sale